Søg på siden


Kontakt

Stutteri Vilard
Winthersmindevej 67
2635 Ishøj

Mobil: 2999 6257

E-mail: la.cmcla@gmail.com

Historien om hopperne - Stutteri Chatel

Vi har i vores avl valgt at satse på højt kåret, velkonsolideret og frugtbare hopper ud af en stamme med dokumenteret resultater i såvel avl som sport. Derfor har vi erhvervet vores hopper hos Stutteri Chatel i Mern ved Jette og Mogens Skive.

Jette og Mogens har lagt mere en 40 års målrettet avlsarbejde i hoppestammen og resultaterne taler for sig selv. Stammen er grundlagt på en Trakehnerhoppe og tilført elitehingste i hver led således at hopperne nu fremstår moderne og i tråd med tidens avlsmål og de krav rytterne stiller.

Stutteri Chatel’s resultater tæller talrige medalje og elitehopper samt føl og hopper kåret på fløjen og udtaget til eliteskue. Ligeledes har afkom fra Stutteri Chatel været udtaget til VM for ungheste i Verden, deltaget i unghestechampionatet i Herning og har konkurreret på flere landshold. Deres heste er solgt i både ind- og udlande til såvel avl som sport.

Ud over hestene har vi, i Jette og Mogens, fået nogle gode venner og mulighed for at trække på deres store erfaring, hvilket er utroligt værdifuld. Det betyder at vi altid har kort vej til gode råd og sparring, samt viden om vores hopper og hvad der ligger bag.